Nogle gange kommer der muligheder i livet, som man ikke helt kan forklare. Muligheder, der både skræmmer og tiltrækker på samme tid. Sådan havde jeg det, da jeg første gang blev spurgt, om jeg ville være med i Alene i Vildmarken.
Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke sagde ja med det samme.
For det var ikke bare et TV-program. Det var tanken om at blive sendt alene ud i den finske vildmark. Uden familie, uden telefon og uden de ting, vi normalt omgiver os med i hverdagen. Bare mig, naturen og det, jeg kunne bære med mig.
Det føltes både stort og lidt uvirkeligt.
Naturen har altid været mit frirum
Gennem hele mit liv har naturen været et sted, hvor jeg har fundet ro. Om det har været på en fisketur, en vandretur eller blot et stille øjeblik under åben himmel, har jeg altid følt mig hjemme derude.
Men Alene i Vildmarken var noget andet.
Det handlede ikke om en hyggelig weekendtur eller et par dage væk fra hverdagen. Det handlede om at træde ind i det ukendte og se, hvad der sker, når alt det velkendte bliver taget væk.
Ikke for at bevise noget overfor andre.
Men måske for at blive lidt klogere på mig selv.
Jeg vidste ikke, hvad der ventede
Da beslutningen først var taget, begyndte sommerfuglene i maven at melde sig.
Jeg vidste ikke, hvordan jeg ville reagere.
Jeg vidste ikke, hvilke udfordringer der ventede.
Og jeg vidste ikke, hvilke oplevelser jeg ville tage med hjem.
Men jeg vidste én ting.
Hvis jeg sagde nej, ville jeg altid komme til at tænke:
“Hvad nu hvis?”
Nogle af livets største oplevelser starter med et enkelt ja – længe før man kender destinationen.
Jeg tror, vi alle sammen møder de øjeblikke i livet, hvor vi står mellem det trygge og det ukendte. Og nogle gange er det netop de øjeblikke, der former os mest.
Det handlede aldrig om at vinde
Mange spørger mig, om jeg deltog for at vinde. Men for mig handlede det aldrig om at være den sidste tilbage.
Det handlede om oplevelsen, om at mærke naturen, 0m at finde ud af, hvad der virkelig betyder noget og om at få lov til at opleve noget, som kun de færreste mennesker får mulighed for.
Jeg tog afsted med respekt, ydmyghed og en stor portion nysgerrighed.


Et enkelt ja kan ændre mere, end man tror
Når jeg ser tilbage i dag, er jeg taknemmelig for, at jeg sagde ja.
Ikke fordi det var nemt.
Ikke fordi jeg vidste, hvordan det ville ende.
Men fordi det blev starten på en rejse, der har givet mig minder, erfaringer og oplevelser, som jeg vil bære med mig resten af livet.
Og måske er det netop det, naturen lærer os, at de største eventyr ikke altid begynder med store planer.
Nogle gange begynder de bare med et enkelt ja.
❤️ Vi ses derude.
Dea Larsen
Når jeg ser tilbage i dag, er jeg taknemmelig for, at jeg sagde ja.
Ikke fordi det var nemt.
Ikke fordi jeg vidste, hvordan det ville ende.
Men fordi det blev starten på en rejse, der har givet mig minder, erfaringer og oplevelser, som jeg vil bære med mig resten af livet.
Og måske er det netop det, naturen lærer os, at de største eventyr ikke altid begynder med store planer.
Nogle gange begynder de bare med et enkelt ja.
❤️ Vi ses derude.
Dea Larsen


Skriv et svar