Da jeg sagde ja til Alene i Vildmarken, forestillede jeg mig mange udfordringer, kulden, regnen, sulten eller usikkerheden.
Men jeg havde ikke forestillet mig, at den største udfordring skulle være stilheden.

Når der ikke er noget, der støjer

I hverdagen er vi omgivet af lyde, telefoner, beskeder, mennesker, kalendere, fjernsyn, musik, der er altid noget, der fylder.

I naturen er det anderledes, der er ingen steder at gemme sig, ingen distraktioner.
Kun dig selv og dine tanker.

Stilheden kan være svær

Jeg tror, mange mennesker længes efter ro.
Men når stilheden endelig kommer, kan den være overraskende svær at være i.
For i stilheden dukker tankerne op, bekymringer, drømme, minder.
Alt det, vi normalt holder os beskæftiget med ikke at mærke.

Det lærte jeg meget af.

Det var ikke stilheden omkring mig, der udfordrede mig mest. Det var stilheden indeni

Naturen gav mig noget tilbage

Efterhånden begyndte jeg at opleve stilheden anderledes, jeg behøvede ikke længere at fylde hvert øjeblik ud.
Jeg begyndte at lytte mere, mærke mere, være mere til stede.

Og jeg opdagede, at der faktisk var en ro derinde, som havde været der hele tiden.
Den havde bare druknet i hverdagens støj.

Naturen gav mig noget tilbage

Jeg lærte, at vi ikke behøver at have travlt hele tiden.
At det er okay at sidde stille, det er okay ikke altid at være produktiv, det er okay bare at være.

Naturen kræver ikke noget af os – den dømmer os ikke.
Den minder os blot om, at vi er en del af noget større.

Hvad tog jeg med hjem?

Jeg tog ikke kun oplevelser og minder med hjem, jeg tog også en større respekt for stilheden.
I dag forsøger jeg stadig at skabe små øjeblikke uden støj, en gåtur uden noget i ørene, en fisketur, kaffen ved bålet og et øjeblik uden telefonen.

Ikke fordi jeg vil flygte fra hverdagen.
Men fordi jeg har lært, hvor meget ro der findes, når vi tør være stille.

❤️ Vi ses derude.

Dea Larsen